Ture med overnatning
I Dagfari har vi gennem tiderne prøvet at lave flere længere ture med overnatning forskellige steder i landet.
Vi har samlet nogle erfaringer, som vi gerne vil dele.
Fyn
På Sydfyn er der etableret 75 km. rideruter i de private skove: Steensgaard, Holstenhuus og Brahetrolleborg. Der er også mulighed for at ride i Svanninge Bjerge og Bakker.
Der er overnatningsmuligheder på www.faaborgcamping.dk og/eller www.hoejrupgaard.dk Der er oprettet folde begge steder.
Se også denne plakat vedr. rideruterne på sydfyn.
Hærvejen
På Hærvejen har vi redet fra Viborg til Jelling, ca. 150 km. Se www.haervej.dk
Overnatningsmuligheder:
– Høhoteller
Se Dansk Islandshesteforenings hjemmeside: http://www.islandshest.dk/72.html
– Herberger
På samtlige herberger er der foldmateriale til fri afbenyttelse. Det er dog kun til én fold, så har du brug for mere eller en stor fold så er det bedre at medbringe egen foldmateriale.
Lolland
Vil du ride på Lolland eller Falster, har vi følgende gode råd:
Se på www.ferierytter.dk hvor der beskrives muligheder for at ride
– Naturpark Maribosørene
– Cortzelitse på Østfalster
– Hamborg skoven på Østlolland
På www.ferierytter.dk kan man købe færdige rideferiepakker, hvis man ønsker dette.
Møn
Vil du til Møn, kan vi anbefale at tage kontakt til Møns Klint camping www.campingmoensklint.dk Der er 4 pers. hytter på selve campingpladsen.
Lidt derfra findes Snehvidehuset med plads til 7 pers. og Stengården / “The Lodge” med plads til 15 pers. Der er mulighed for at lave folde ved både Snehvidehuset og Stengården.
Se også www.moensklintresort.dk for mere info om ridning ved Møns Klint.
Vi kontaktede lokalklubben, som gerne viste rundt til hest. www.skinfaxi.dk